Quantcast
Channel: Supertanker » politisk urbanitet
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

Supertanker i Bruxelles

$
0
0

I januar deltog Supertanker i et netværksmøde for europæiske urbane og sociale entreprenører. En lang arbejdsdag løb umærkeligt over i en urban aften, hvor det lokale kulturparnas og progressive, urbane rødder strømmede til Det Kongelige Flamske Teater i det centrale Bruxelles. Trækplasteret var bl.a. den ‘glokale’ samfundsrevser Erik Swyngedouw, aktivistiske indslag fra netværket samt en lille udstilling af de europæiske netværksdeltageres virke.

Supertanker bidrog med en præsentation af Minority Design-projektet, som indarbejder fx asylsøgeres egen kultur og kreativitet i design af varer, der gennem salg så giver mulighed for at forbedre deres vilkår her i landet. I samarbejdet indgik bl.a. designeren Henrik Vibskov, der har taget ideen til sig i sit eget Kaffeslabberas. Herudover blev nogle af vores skriverier præsenteret. Dels artiklen, der er udkommet i ARQ, dels et skriv om ‘vage rum’ vi gradvist har udviklet gennem oplæg i Sverige.

I sidstnævnte ser vi vores erfaringer med et ‘vagt rum’ som Krøyers Plads i lyset af den generelle bølge af ‘midlertidige anvendelser’ af ‘brakzoner’ i nogle af verdens ‘skrumpende’ storbysamfund. Den vigtigste tråd i essayet går på at udvikle foreståelser af de fordrejende brakzone-tendenser, der er lige så ‘vage’, som det fænomen, de forsøger at indfange. I modsat fald reduceres de dybt originale, sociale, politiske og kulturelle, kort sagt urbane, potentialer til blot ‘midlertidige’ dønninger på et iskoldt hav af ‘kreativitet’.

Nå, tør øjnene knægt og se virkeligheden i øjnene!



Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

Latest Images

Trending Articles





Latest Images